September 19 – Mit løbeeventyr med hjælp fra venner og familie

… som nogen af jer ved, så har jeg haft meget gang i løbeskoene på det sidste. Det har betydet, at jeg siden d. 15 august, har tabt mig 6 kilo. Dette har jeg gjort via hårdt arbejde, men hårdt arbejde kommer ikke af sig selv. I den følgende skrivelse vil jeg eksplicitere mine motivationer, og forhåbentligt er der et godt råd til andre, der søger den samme udvikling. Mine erfaringer kan opsummeres således:

  1. Start et sted
  2. Gør det officielt og få opbakning fra dine nærmeste
  3. Opnå dine mål og sæt nye
  4. Fortsæt så længe det gør dig glad

Som i kan se på min narcissistiske blog, min selvpromoverende hjemmeside, og min selviscenesættende Instagram, så er jeg meget afhængig af sociale relationer. Min personlige udvikling er primært resultatet af venskaber.

Venner jeg gerne vil imponere, venner jeg gerne vil have ser mig på en anden måde, og venner jeg ved altid er der for mig.

De er grunden til jeg er nået så langt, og grunden til at jeg fortsætter. Før jeg startede, kunne jeg ikke løbe én kilometer uden stop.

Den sidste måned har jeg:

Løbet minimum 4 km om dagen.
Løbet over 10 km 5 gange
Løbet et halvmarathon
Nærmest ikke fundet chips i min seng
Været i Fitness 5 gange om ugen de sidste 3 uger
Forbedret min kost betydeligt

Så… nu er det historietid!

Starten og den tidlige motivation

Det hele startede i Holme d. 12 August, hvor jeg skulle passe et hus og en meget sød hund. Der stod jeg tidligt op, luftede hunden, og besluttede mig for at løbe en tur.

Det gjorde jeg hver dag.20160912_150347

I Holme fik jeg en åbenbaring omkring mig selv. Jeg fandt ud af, at løbeturene blev meget nemmere, hvis jeg var i social kontakt med en ven. Jeg valgte at dele mine løbeture på Snapchat og Instagram med venner og familie, fordi jeg på denne måde følte, at jeg gjorde det for dem og ikke for mig.

Specielt i denne periode havde jeg en ven, som jeg snakkede med om løbeturene HVER dag, hvilket hjalp mig utroligt meget. Jeg glædede mig til at komme ud, og glædede mig endnu mere til at komme hjem igen. Det er jeg evigt taknemmelig for.

Det sociale aspekt betyder meget for mig, og det har jeg taget med videre. Hvad end det er at sige: ‘jeg løber en tur i aften’ eller ‘jeg tager ned og træner i aften’, så er min erfaring, at denne ytring til en ven sikrer, at det bliver til virkelighed.

Jeg havde andre ting at tænke på

Screenshot_2016-09-16-15-23-54.png
Mit halvmarathon

En blanding af ekstremt fokus, og fuldstændigt mangel på fokus hjalp mig meget. Det kræver fokus at komme ud og løbe, men jeg finder, at jeg på mine løbeture altid har noget andet at tænke på.

Mange bruger musik som en slags distraktion fra løbeturen, men det virker ikke for mig. Psyken skaber en barriere man kan mærke fysisk, og jo mere du mener du er udkørt, jo mere udkørt bliver du. Jeg fandt en distraktion i mine tanker. Jeg sørger for altid at have noget at tænke på før en lang løbetur, hvad end det er hvad jeg skal når jeg er færdig, et større spørgsmål jeg kan tage op på min blog – eller i tilfældet af de lange ture, hvordan jeg har tænkt mig at dele det med mine nærmeste.

Jeg hører ofte undskyldningen ‘jeg har ikke tid til at løbe’ eller ‘jeg er for stresset’, men det er ikke et udgangspunkt jeg forstår. For mig har løbeturene været en FANTASTISK måde at afstresse. Jeg løber længest, når jeg har mest at tænke over, eller er mest stresset før løbeturen.

Vi har allesammen noget vi stresser over, men en løbetur kan være en fantastisk medicin!

som arbejdsløs, hjemmeboende, single,  og overvægtig, har jeg heldigvis problemer nok til at løbe hver dag. 🙂

Målsætninger

Målsætninger er altid en god idé. Jeg har dog erfaret, at en meget løs målsætning er mere favorable for mig. Det har siden starten været et mål for mig at løbe 21 km, men et meget løst mål. Et ‘løst mål’ da jeg ikke har fastsat en dato eller tilmeldt mig et officielt løb.

Idéen er, at man med en sådan målsætning kan gøre det hver dag. Dagen jeg løb mit halvmarathon, var det overhovedet ikke planlagt. Jeg havde bare lidt fritid, og det startede med tanken: ‘kunne det ikke være fedt, hvis jeg bare løb 21km nu’, og det var sgu fedt.

De første 5 kilometer var nemme fordi jeg konstant tænkte: ‘gør jeg det her?’. De sidste 15 kilometer var nemme, fordi jeg glædede mig til at fortælle min familie og mine venner om det.

Jeg gør ikke specielt meget for mig selv, men at se andre være glade på mine vegne, det er meget bedre for mig 🙂

Så hvis du vil tabe dig/løbe/opnå noget:

  1. Start et sted
  2. Gør det officielt så du får opbakning fra dine nærmeste
  3. Opnå dine mål og sæt nye
  4. Fortsæt så længe det gør dig glad

 

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s