August 31 – Jeg lover troskab

Patriotisme – det er en underlig størrelse i dagens Danmark, og hvad betyder det egentligt at være patriotisk?

Én direkte oversættelse er ‘kærlighed til fædrelandet’, men denne definition rejser kun flere spørgsmål: Hvad er fædrelandet? og hvordan elsker jeg det? Hvem bestemmer hvad fædrelandet er? og hvorfor skal jeg elske det?

Hvordan vi definerer vores termer er derfor meget centralt i en debat om patriotisme. I min optik kan patriotisme opdeles i et geografisk argument og et værdipolitisk argument. Det geografiske argument ligger grunden for adskillige love i både det danske og det globale samfund, men holder i min optik ikke vand, når vi skal diskutere patriotisme som voksne mennesker.

Det giver en række juridiske fordele, at være født ind i det danske lovsystem, men når det handler om “kærlighed til fædreland”, bliver stedet du er født irrelevant.

Tankeeksperiment: Hvad nu hvis stedet du er født, ikke er det samme som dit fædreland?

Hvis det bedste argument for at have kærlighed til dit fædreland er: “fordi jeg er født her”, er holdningen i min optik ubrugelig.

“Jeg er født her” – ikke et argument der viser superioritet i en debat om danskhed

Det er derimod en ytring bundet på separatisme, og derved direkte modstridende med mange af de principper, jeg mener definerer det danske samfund. I fortsættelse kan patriotisme blive en udelukkende størrelse, så snart det drejer sig om udvikling. En statisk definition af fædrelandet vil altid være opponent til ændringer eller udviklinger – hvad end disse ville være positive eller negative for fædrelandet.

Definitionen af Danmark som fædreland skal derfor være opdateret og følge generel konsensus i det danske samfund.

et eksempel: Hvis Danmark er A, men alle borgerne med tiden bliver B, så ville det naturligvis være fjollet forsat at beskrive Danmark som A.

Dumt eksempel siger du, men DF (det 2. største parti) ser stadig Danmark som et kristent land.

Dette skaber endnu et problem i forhold til hvordan vi definerer danskhed og patriotisme: hvem definerer hvad Danmark er?

Danmark bør altid være defineret af artiklerne i grundloven, men disse skal aldrig være immune overfor diskussion.

Grundloven giver danske borgere: Ytringsfrihed, religionsfrihed, personlig frihed, ejendomsrettens ukrænkelighed, ret til arbejde og erhverv, ret til undervisning, foreningsfrihed og forsamlingsfrihed. Hvis vi mener, at disse værdier er de vigtigste, bør vi så ikke stræbe efter, at resten af verden også har disse værdier og muligheder?

Det Danmark jeg er patriotisk overfor, er bygget på Grundlovens værdier, samt en generel konsensus der siger; at alle skal have de samme muligheder i livet. Derfor gør det ondt, når disse værdier bliver glemt i forhold til dem der ikke er født i landet. Folk udenfor det land jeg føler mig patriotisk overfor, skal ikke have mindre adgang til disse værdier, og derfor er jeg ikke patriot i den traditionelle forstand.

Begrebet patriotisme stammer fra antikken, men fik en modernisering i oplysningstiden; hvor meningen blev synonym med: ‘at være en nyttig borger i sit land’.

Er det ikke patriotisk at sørge for, at Danmark er det bedste land det kan blive? Hvis vi måler på de ovenstående værdier, burde de rigtige patrioter så ikke være dem der vil fremme disse værdier bedst muligt, ligegyldigt hvor de er født?

Nyttighed er et fleksibelt begreb, der ikke er determineret af nationalitet, seksualitet eller noget som helst andet. Nyttighed er heldigvis også et subjektivt begreb, så hvis man som individ identificerer sig selv som en patriotisk dansker, og føler sig nyttig, i forhold til fremgangen af de “danske” værdier, så er man en patriot i mine øjne.

Nyttighed er godt på landsplan men hvorfor stoppe der?

Hvis missionen er at sprede ytringsfrihed, religionsfrihed, generel frihed og lighed til alle de pragtfulde mennesker i verden, hvorfor skulle vi så stoppe ved Padborg? En rigtig liberal ville stå for, at vi skulle hjælpe alle verdens borgere til de friheder vi nyder i Danmark. En rigtig socialist ville hjælpe de svageste i samfundet – og ikke blot det danske samfund, men det globale samfund. Er det forvrænget patriotisme der gør, at disse ideologier kun er vigtige indtil grænsen?

Hvorfor er det så vigtigt for DF, Nye Borgerlige og LA, at definere hvad ‘Danskhed’ er? 

Er dette et plot for at definere udanskhed, og så bruge dette som en måde at separere sig selv fra omverdenen?

Hvis vores værdier bliver overset i håbet om at opretholde et svindende Danmark, er det så den rigtige prioritering?

Jeg er overbevist om, at det Danmark jeg bor i, er vidt forskelligt fra det, som bliver vist i medierne og portrætteret af partierne på borgen. MEN vi skal blive enige om, at det vigtigste ved Danmark, er vores åbenhed, vores frihed, vores lighed og vores vilje til at hjælpe hinanden. Disse værdier danner grunden for en Danmark jeg vil være patriotisk overfor, og disse værdier bør nye borgere i Danmark være enige i.

ps. 60.000 stemte i afstemningen vedrørende vores nye nationalret – det giver vidst et meget godt billede af, hvor mange der synes det er vigtigt at have en national ret. Til sammenligning har Jim Wegener Lyngvild 140.000 følgere på facebook, og dem vil jeg heller ikke have til at bestemme noget som helst på hele nationens vegne.

TL; DR
Patriotisme er bundet på værdier og ikke på geografi, de værdier vi er patriotiske overfor bør være globale, dit fædreland bør ses som en søster eller en bror – elsk det endelig, men kald det for en idiot hvis det modstrider sine egne værdier.

Casper Hedegaard Danmark

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s