September 10 – Hvorfor er hunde så søde?

Min søster spurgte mig igår aftes: Hvorfor er hunde så søde?

20160910_160219.jpg

HER ER SVARET

Tiden før hunde

For titusinder af år siden, før internettet, før Paradise Hotel, og omkring din mors fødsel, fandtes der ikke hunde. Dengang var den menneskelige race nomader, der flyttede fra sted til sted.

Det var en anden tid for menneskerne, da man dengang var en del af fødekæden. Man jagede på ligefod med andre rovdyr. Dengang var fjenderne ikke fedme, hjertekarsygdomme eller kræft, nej, dengang var fjenderne dyr (og sygdomme, men det handler om dyr idag). Dyr som ulve fandt dog ud af, at hvis du var god ved menneskerne, ville de lade dig spise deres madrester.

Maden var frit tilgængelig for alle ulvene, men kun ulve med et lavt antal stress hormoner i blodet, var modige nok til at spise resterne så tæt på mennesker. Disse ulve, som ikke var bange for menneskerne, og desuden ikke var aggressive overfor mennesker, fik mere mad, levede bedre og længere, og fik flere unger. Den genetiske disposition der afgjorde deres stress hormoner videregav de til deres unger, og venskabet med mennesker blev lært via miljø.

Dette venskab var fordelagtigt for ulvene som hurtigt lærte: Lad menneskerne jage, og resterne er frit tilgængelige. Det eneste ulven skal give slip på for at blive en del af partnerskabet, er sine aggressive tendenser. Over tid, når de mest venlige og passive ulve overlever, skaber genetiske mutationer en ny race: Hunde.

Hunde som kæledyr

Hunde har siden dengang tjent forskellige formål. I en periode hvor mennesket er en del af fødekæden, er den naturlige position for disse hunde: vagthund. De store hunde der kunne forsvare menneskerne var bedst egnet til at overleve.

Dette ændrede sig over årtusinder. I takt med at overlevelse ikke blev det eneste mål for menneskerne, ændrede synet på hunde sig også. Venlighed og udseende blev de nye genetiske fordele. Familiehunden, som vi kender idag, blev mere populær, og nye typer hunde blev født.

Hunden herunder ville ikke have overlevet længe for 15.000 år siden, men prøv at se hvor sød den er!

20160910_160748

Yndige og nuttede hunde ville få mere mad, derved leve længere, og derved forhøje muligheden for at videregive sine gener.

Det der startede som et partnerskab imellem ulve, der ønskede mad, og mennesker, der ønskede vagthunde, blev til et venskab. Hundene flyttede ind hos menneskerne, og menneskerne gik fra at være nomader til at slå sig ned.

Da menneskerne slog sig ned, og hundene flyttede ind, begyndte avlen af hunde.

Avl af hunde og forskellige racer

Efter hundene havde byttet deres frihed for en konstant strøm af mad, opgav de også retten til selv at vælge en mage. Dette betød, at menneskerne nu havde magten.

Hundene havde forskellige roller i samfundet, og disse roller blev mere markeret over tid grundet avl. De sødeste hunde blev parret, de hunde der var bedst til jagt blev parret, de bedste vagthunde blev parret, og de hunde der ikke kunne trænes, blev slået ihjel.

Da disse roller kræver forskellige evner, blev hunde, der havde evner indenfor en rolle udvalgt og parret med en anden hund med de samme evner. Derved ville afkommet arve de gener, der passede bedst til den rolle de fik i samfundet. Dette kaldes ‘kunstig udvælgelse’, og er blevet brugt til at forbedre mange produkter og afgrøder siden da.

På bare 20.000 år tog mennesket gråulven ind, og via kunstig udvælgelse, har vi skabt alle racer af hund på planeten.

SVARET: De er søde da det over titusinder af år, har været en genetisk fordel at være sød. 

 

Referencer:

Cosmos afsnit om evolution – herunder hundens udvikling

Rip

received_10208974709223426

 

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s