September 7 – DET ULTIMATIVE SU SYSTEM

Velkommen til en ufiltreret Casper Hedegaard oplevelse, hvor temaet er ‘SU’.

De seneste par dage har jeg skrevet omkring regeringens og oppositionens syn på Helhedsplanen fremlagt af Lars Løkke Rasmussen d. 29/8 2016.

I dag: Noget meget mere spænende – nemlig mit syn på det hele. I vil hurtigt opdage at stilen er en helt anden, men det er naturligvis med fuldt overlæg. Jeg håber, at der er nogen, der nyder læsningen lige så meget, som jeg nyder skrivningen!

Først vil jeg kommentere på regeringens udspil, og derefter vil jeg foreslå mit utopiske SU-system.

Regeringens Udspil

Halvdelen af SU stipendium gøres til et lån

Jeg har intet problem med, at halvdelen af SU’en bliver til et rentefrit lån. Det er i min optik fair, at dem der søger en længere uddannelse (som oftest har en højere løn), selv står for en del af investeringen.

Problematikken begynder, når man analyserer SOSU-assistenten eller de andre meget essentielle korte uddannelser. Hvis man skal hjælpe dem efter regeringens SU udspil, skal man tilbyde: en lettere vej fra uddannelse til job, bedre arbejdsvilkår og et lavere skattetryk i bunden.

Et lavere skattetryk i bunden er også en mission for regeringen, men det får ikke meget opmærksomhed fra hverken oppositionen eller medierne.

Beskæftigelsesfradrag de første 2-3 år efter endt uddannelse

Beskæftigelsesfradraget er min yndlingsting i regeringens seneste udspil. Det er noget jeg mener vil gå ind og gøre transitionen fra uddannelse til job MEGET lettere. Dertil kunne man argumentere for, at beskæftigelsesfradraget alene, går ind og retfærdiggør den lavere SU, da det indirekte er en støtte til studerende der ikke længere får SU.

Jeg mener at målet med uddannelse bør være alment dannende og jobklargørende, og tiltaget med beskæftigelsesfradraget gør uden tvivl de studerende mere klar til et job.

Kompetencepulje på 1 mia (af de 3.3 mia staten sparer på uddannelse)

Lidt noget vås indtil der kommer konkrete tiltag på bordet. Jeg mener det er et blikfang fra regeringens side, der håber at kunne sige: ‘SE! pengene der er sparet går til at forbedre uddannelserne!’. Når pengene i virkeligheden går til skattelettelser og anden politik.

Jeg mener ikke det er kompetencer der mangler hos hverken de studerende eller uddannelsesinstitutionerne. I stedet bør vi sikre, at de studerende bliver guidet ind på de uddannelser, arbejdsmarkedet har brug for. Det gør man via incitamenter til de studerende, så som gode praktikmuligheder, jobsikkerhed, godt studiemiljø og en fremtid.

Hvis du ikke kan sælge en fremtid til en studerende, så er der sgu noget galt.

8.000 – 10.000 flere praktikpladser om året

Et godt tiltag der nemt kunne gøres bedre. Nicolai Wammen skønner at der kommer til at mangle 70.000 faglærge de næste par år. Hvordan man kun kan sikre 8.000-10.000 flere praktikpladser er mig en gåde.

Når det er sagt, så er praktikpladser en af de bedste måder at sikre en nem vej fra uddannelse til job. Hvis flere virksomheder gad betale deres praktikanter for deres arbejde, selv med lave løninger, ville nedsættelsen af SU stipendium være et endnu mindre problem.

For mange uddanner sig til ledighed

Kerneproblemet ved uddannelse lige nu. Det rejser nogle spørgsmål: Hvilke typer uddannede har vi brug for om 20 år? Hvis der er nogen der ved det, så råb op nu.

Hvis de store virksomheder bliver en mere inkarneret del af uddannelsessytemet og allerede viser sig tidligt i uddannelsesprocessen. Så mener jeg, at man kan guide mange af de helt unge studerende imod uddannelser der er brug for i fremtiden.

Der er tydeligvis brug for ingeniører, men prøv at spørg en 15 årig omkring hvad en ingeniør laver. Der har du dit problem.

CASPER HEDEGAARDS UDSPIL

Udannelsesstøtten må gerne være 50% stipendium og 50% lån

Opgaven er at overbevise fremtidige universitetsstuderende om, at det er en god investering. Dette betyder at man allerede i slutningen af folkeskolen eller på landets gymnasier, skal køre oplysningskampagner der underretter potentielle universitetsstuderende om hvor god en investering universitet er.

Matematikken er simpel. Hvis du kan tjene 10.000 mere om måneden i dit arbejdsliv fra 25-70, men det kun koster 2500 om måneden fra du er 20-25, så siger min hurtige hovedregning, at det godt kan betale sig med en universitetsuddannelse.

Problematikken er, at man som ung studerende allerede er udsat rent finansielt, medmindre man er født med en sølvske i bundmunden. Dertil er muligheden for at tjene flere penge ved siden af skolen kærkommen, og jeg er overbevist om, at dette er noget de fleste studerende over tid, vil blive glade for.

Beskæftigelsesfradraget er jeg kæmpe fan af.

Den lettest mulige overgang fra uddannelse til job er altid at foretrække. Når de studerende først kommer på arbejdsmarkedet, begynder deres erfaringer at betyde mere og mere, og deres uddannelse mindre og mindre. Groft sagt, vil de der har uddannet sig for 30 år siden, og stadig er på arbejdsmarkedet, være langt mere styret af deres erfaringer end af deres uddannelse. Det er for mig en no-brainer.

Ud og arbejd hurtigst muligt.

Der mangler 70.000 faglærte de næste par år -> Lønnet praktik til at støtte SU’en

Lønnet praktik burde være standarden i Danmark. Hvis arbejdspladserne ser praktik som et springbræt imod en fastansættelse, er det kun fair, hvis det bliver kompenseret sådan.

I praksis kunne et kort gratis introduktionsforløb været efterfulgt af en lønnet praktik periode, hvor praktikanten kunne fungere som en del af virksomheden samtidigt med, at virksomheden giver en lille løn for hans arbejde. Denne kompensation skal naturligvis ikke være på stadie med virksomhedens andre ansatte, men et mindre beløb ved siden af SU’en ville både mindske den studerendes behov for lån, men også virke som incitament for, at den studerende faktisk bliver en del af arbejdsgangen i virksomheden.

Specialiserede virksomheder mangler arbejdskraft – større samarbejde imellem uddannelserne og arbejdsmarkedet vil fremme antallet af studerende i de fag. 

Et andet aspekt af vejen fra uddannelse til job, er at der er for få der uddanner sig til de ledige job. En højere grad af samarbejde imellem private virksomheder og uddannelser vil på alle måder fremme forståelsen for hvilken type arbejde, en given uddannelse giver. Samarbejdet giver også en højere grad af jobsikkerhed til en given uddannelse. De uddannelser hvor arbejdsmarkedet står i kø for at præsentere sig, vil blive mere populære, da de unge studerende både kan se en fremtid og en sikkerhed ved en given uddannelse.

Det er i forvejen svært at vælge uddannelse når man kommer ud af gymnasiet, men et højere fokus på ‘de rentable’ uddannelser, altså dem der sender studerende i job, er fordelagtigt både for samfundet og de studerende selv.

Alternativt – kunne man også inddrage de specialiserede virksomheder der søger en meget specifik type medarbejder i uddannelsesprocessen, og via praktikordninger sikre, at virksomheden finder og er med til at uddanne den rigtige medarbejder.

 

2016-09-07 16.45.39.jpg
et godt billede af en god mand

 

 

– Casper Hedegaard

 

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s