FØRST – ET SKUD UD TIL JER DER FÅR JERES NYHEDER FRA FACEBOOK, YOUTUBE, BLOGS, OG DENKORTEAVIS

Denne artikel er skrevet til jer, der måske er uenige i nogle af de synspunkter, der fremføres. Hvis I er det, vil jeg meget gerne høre fra netop jer! Hvad er det, I er uenige i? Hvad er jeres syn på emnet, og hvorfor finder I disse nyhedskilder troværdige? Jeg er oprigtigt nysgerrig! 🙂

NU…Det vi kom for

Anført af Donald Trump i USA, Brexit i Storbritanien, Cambridge Analytica globalt, og ekstrem nationalisme i resten af verden, er medierne blevet fyldt med usandheder. Strømmen af ‘information’ og ‘nyheder’ er efterhånden blevet så stærk, at det kan være svært at følge med. Faktisk, kan man sige, at hvis denne type nyheder var reduceret til én tiendedel, så ville problemerne få meget mere opmærksomhed.

Lad mig forklare: håbløse nyheder og åbenlyse løgne bliver til en vis grad udvandet på grund af deres mængde. Hvis Donald Trump kun kom med en dum udtalelse en enkelt gang, ville hele verden grine af ham. Men når han udtaler sig idiotisk hver gang, bliver den enkelte udtalelse mindre betydningsfuld. Den konstante strøm af løgne og bedrag sætter sine spor, og over tid vil nogle af disse løgne faktisk begynde at fremstå som sandheder.

Hvis man kender udtrykket “throwing shit at the wall”, ved man, hvad jeg mener…

I en verden med sociale medier og konstant eksponering for alt muligt, kan det være svært at finde sandheden. Når tidligere troværdige nyhedskilder nu bliver stemplet som ‘fake news’, og tilfældig sladder fra youtubere, bloggere og diverse ekstremister får opmærksomhed, stiller det store krav til os som læsere.

Der er masser af information – men sorteringen af den er svær, tidskrævende og i stigende grad problematisk. Hos Generation Z viser problemerne sig blandt andet i astronomisk stigende psykiske diagnoser.

Opfindelsen af trykpressen i 1450 førte Europa direkte ind i Reformationen og Trediveårskrigen. Den gjorde det muligt for religiøse grupper i Centraleuropa at sprede deres budskaber og skabe en stor religionskrig mellem katolikker og protestanter. Opfindelsen af FM-radioen i 1933 gav Hitler og Stalin mulighed for effektivt at sprede deres propaganda til et stort publikum, og da medierne var statsejede, var der meget lidt kommunikation fra oppositionen. I begge tilfælde var der ingen modstridende kilder, hvilket gjorde det lettere at bedrage en uvidende befolkning.

I dag står vi overfor et andet problem, men med samme resultat. Vi er i dag oversvømmet med information på grund af smartphones og sociale medier. Vi vælger selv vores nyhedskilder og opsøger nyheder, der bekræfter vores egne holdninger. Resultatet er, at sociale medier som Facebook og YouTube, samt personlige blogs (som DenKorteAvis), bruges af forskellige ideologier til at skabe ekkokamre, der spænder over landegrænser. Her bliver falske nyhedshistorier spredt, og fælles ideologier forstærkes. Ligegyldigt hvor håbløse ens holdninger måtte være, kan man altid finde nogen, der er enige. Og som i et spil ‘Truth or Dare’ blandt fulde venner, ender det galt – nogle kommer til at få noget i røven.

Informationsoverload er ikke længere bare et begreb; det er blevet en strategi. En strategi, der længe har været fremtrædende i Rusland, og som nu breder sig til de mere traditionelt ‘vestlige’ lande. Et eksempel på denne strategi: et Malaysisk fly styrkede i Ukraine grundet Russisk artilleri, hvor russiske medier præsenterede tusind forskellige versioner af hændelsen for at skabe usikkerhed blandt deres egne borgere. Resten af verden var dog enige om, hvad der var sket, baseret på en undersøgelse fra Holland, hvor 193 borgere mistede livet i ulykken. De russiske statsejede medier rapporterede vidt forskellige historier om hændelsen, simpelthen for at holde deres befolkning i tvivl. Blandt de mest ekstreme var en konspirationsteori, der hævdede, at flyet allerede var fyldt med døde mennesker, før det styrtede.

I USA kan vi trække en parallel til nyhedsmediet Fox News, som gør en dyd ud af at sprede usandheder og dermed skabe tvivl om, hvad der er sandt. Modstand mod fakta har længe været et kendetegn ved de mere diktatoriske regimer, men hvordan har denne holdning fået fodfæste i USA og Europa? Er vi ikke ‘bedre’ end det? 

Størstedelen af enhver akademisk uddannelse handler om kildekritik, og kildekritik er vigtigere nu end nogensinde før. Når ægte information kun findes på betalte nyhedssider, påvirker det befolkningen negativt, da de vælger deres Facebook- og YouTube-feeds i stedet. Det er ikke bæredygtigt. En oplyst befolkning kan aldrig opstå i et medielandskab styret af penge og profit – og slet ikke, hvis folk selektivt vælger de meninger, de vil høre. Modstridende synspunkter fører altid til en bedre forståelse, især hvis man er lært i kildekritik og kan skelne fakta fra fiktion.

Hvordan løser vi problemet, og hvem skal gøre det?

Den nemme løsning ville være, at nyhedsorganisationer og deres bagland holder hinanden – og sig selv – ansvarlige for de usandheder, de bringer. HVER gang en nyhedsorganisation begår en fejl og spreder usandheder, skal omverdenen reagere og holde dem ansvarlige. Blokpolitik er åbenbart en ting (Jeg finder det en håbløst forvirrende ting), men ‘blok-fakta’ må aldrig blive en ting. Hvis vi ikke lever i den samme virkelighed, hvordan skal vi så kunne acceptere de samme løsninger, nå kompromisser eller have en civil diskussion?

Ærlig diskurs er umulig, så længe penge spiller en stor rolle i medielandskabet. Moderne nyhedsmedier vil altid trykke en usandhed, hvis det giver flere klik, og selv de større medier vælger clickbait-overskrifter på sociale medier, og forklarer først hele historien på deres egne sider. Det skaber forvirring, da størstedelen af publikum aldrig når længere end overskriften og danner deres billede af hele historien ud fra den.

Hvad kan vi gøre for at undgå profitdrevne nyhedsorganisationer?

Vi kan søge en reform af uddannelsessystemet for fremtiden. Vi skal ændre vores måde at anskue medierne på og ændre vores tankegang i forhold til den information, vi bliver præsenteret for. Kildekritik MÅ blive et fundamentalt princip i uddannelse og samfund.

Alle i vores samfund burde tænke længere end til i morgen, men det er ikke altid nemt.

Trump, Brexit, Putin er glimrende eksempler på at samfundet savner håb, men at kritisere symptomerne fremfor at helbrede sygdommen hjælper ingen. Deres “tilhængere” er ikke dumme, onde eller håbløse. De er blevet røvrendt, ført bag lyset, vildledt og manipuleret.

Vejen frem handler om at dele håb, og at værdsætte åben diskurs omkring problemer og praktiske løsninger. Det hele starter med et bedre informeret globalt samfund…

Før en diskussion kan finde sted – hvad enten det er om politik, videnskab eller noget andet – skal grundlaget for diskussionen være klart. Det skal bygges på fakta, og hvis vi ikke kan blive enige om fakta, så har vi et problem, der vil ødelægge diskussionen. Vi kan være uenige om global opvarmning, men ikke om, hvorvidt den eksisterer. Vi kan være uenige om, hvordan vi skal håndtere flygtningekrisen i Europa, men ikke om, hvor mange der kommer, og hvordan de kommer. Når fakta er tilgængelige, skal vi søge dem – og løgne og bedrag hjælper os ikke.

Casper Hedegaard – Rationalist, Namboy, DisPutin, Juniorforsker, og Nyhedsskeptiker.